Tiguan og Touareq Geländeparcours – 2022

Parcour for biler

Hvor ofte er det lige, at en SUV med firehjulstræk reelt får lov at køre offroad? Nej vel. Langt de fleste SUV’er bliver købt på deres gode udsyn, høj indstigning, komfort og plads, men kommer aldrig ud for noget vildere end en kantsten på en stille villavej. Og de fleste af bilerne kan da reelt heller ikke så meget, når det kommer til stykket.

Men det kan de biler som I skal se nu. For Bilreview har været inde i hjertet af VW-imperiet i Wolfsburg for at prøve hvad SUV-biler kan, når de er af den seriøse slags og udstyret med de rigtige offroad-pakker.

Se med når vi kører Tiguan ud på en 500 meter lang parcour-bane, og når vi tager Touareg med på 1 km ruten.

BMW X2 2018

X2 < X1

Man må tro, at Bayerne har tømt karet med Hofbrau og ikke kan regne længere, for den nye X2 i BMW’s SUV-serie er mindre end X1, der før var den mindste!

Læs mere


Men hellere lille og vågen, som man siger – og fræk at se på, det er den. Det her er en livsstilsbil mere end det er en praktisk SUV. Tænk Mini som X1 jo var baseret på, og dermed også X2. BMW logoet er flyttet op på bagstolpen som i den gamle batmobil fra 1979’erne. Yeah, behøver vi sige mere?

Vores gæt er, at den kører fantastisk, og at der ikke er plads til ret mange ski eller børn, og at ejerne er fuldstændig ligeglade, for de har da en anden bil til den slags. Bilen bliver lanceret de her dage med avisannoncer og plakater på stort set alle busstoppesteder og gavle.

Priserne for en forhjulstrukken X2 med benzinmotor, 192 hk og gear med automatiske skift starter ved 485.234 kr.

Tag med Bilreview til lanceringen i Geneve.

Kia Ceed 2018

Så er der Ceed

Kia præsenterede på Geneva International Motor Show (marts 2018) den nye tredje generation af Ceed.

Læs mere


Lygterne har fået Kia’s nye “isterninge-design”, og stationcar udgaven får nu et 600 liter stort bagagerum, mod 395 liter i hatchback udgaven. Kia har desuden opdateret deres sikkerhedspakke med en fører-opmærksomhedsalarm.

Udover den kendte 1.4 MPi motor på 100 HK, så vil Ceed kunne fås med to turbo-motorer, en 1.0 liter T-GDI med 120 HK og en 1.4 T-GDi på 140 HK. Og så går Kia mod strømmen og tilbyder en helt nyudviklet dieselmotor, der fås i to udgaver med hhv. 115 HK og 136 HK.

Kia holder fast i den imponerende garanti på 7 år eller 100.000 km.

Vi forventer at se den nye Ceed hatchback på det danske marked til sommer, og stationcar udgaven hen mod slutningen af året.

Se en kort anmeldelse fra bilmessen af den nye Kia Ceed.

Opel Crossland X 2015

Benspænd og fransk-tyske fornuftsægteskaber

Kære abonnent,

Nyt år, nye vaner. Vi er blevet for magelige og avancerede, groet fast i fraser, teknikker og lækre effekter.

Læs mere


Det er tid til et ordentligt benspænd, er vi blevet enige om. Vi er vant til at låne pressebiler en uge af gangen med masser af tid til grundig research, drejebøger, planlægning af lokationer, vindretninger og lysforhold. Vi er ved at køre fast i en rille. Så nu stopper vi lige festen. Nyt koncept. En bil, 1 time, vi ved ikke hvilken, så vi har ikke forberedt noget, ingen research, ingen planer, ingen tid til skift af mikrofoner, og vi er nød til at begynde med at optage fra vi ser bilen. Øh, bøh.. Det er førstehåndsindtryk, det er lige på, og det er uden filter, det er Bilreview Ekspres!

Se med når Bilreview rammer den førstefødte Opel i fornuftsægteskabet med franske PSA: Opel Crossland X, 1.6 Diesel

PS. Ro på – den her kåde amatørisme får ikke lov at gå helt i selvsving – vi fortsætter med vores grundige anmeldelser, Bilreview Classic, på de vigtigste nye modeller.

1.6 ECOTEC, diesel, Innovation
Prøvekørt: Januar 2018
Pris: 212.000
HK: 99
Km/l: 27,8
0-100 km/t: 12 sekunder

KøreegenskaberSmå spejle
KvalitetIkke mulighed for adaptiv fartpilot
Plads

Opel Mokka X

Så er der Mokka

​Halvdelen af Bilreviews redaktion har i et stykke tid synes, at Opel Mokka så ret fræk ud, så da den nye udgave med tilnavnet X blev annonceret benyttede vi chancen og ringede direkte til Erik Morsing, pressechefen hos Opel Danmark.

Læs mere

“Erik, I har jo en kæmpe succes, som har solgt mere end 600.000 i Europa, men meget få i Danmark. Tror du ikke, det kunne være fordi Bilreview ikke har anmeldt den endnu?”

“He, he, joeh, hvornår kunne det passe?”. Ja, og således behjulede tog Bilreview på forårstur i den splinternye Mokka. Se med her og hør, hvad vi synes om Opel Mokka X, 1,6 CDTI​.

1,6 CDTI, Innovation
Prøvekørt: Marts 2017
Pris: 389.500 kr
HK: 136
Km/l: 21,3
0-100 km/t: 10,3 sekunder

DesignFor hård undervogn
SæderManglende mulighed for sikkerhedsudstyr
Plads
Kun to års garanti

Seat Ateca 2017

Hvad har en ølkasse at gøre med en ny spansk bil?

Hvad er Ateca? Det er såmen navnet på en by i det nordlige Spanien i nærheden af Zaragoza.

Læs mere

Deroppe tæt på Pyrenæerne, hvor nabobyerne har festlige traditioner med at kaste tomater eller vin efter hinanden, eller sågar lade sig jage gennem byens gader af en hidsig tyr. I lille Ateca har man fundet på en mere fredelig, men garanteret underholdende, sommer-leg. Her bygger man nemlig ølkassetårne. Deltagerne skal bygge tårnet, mens de balancerer på toppen og deres medhjælper kaster nye kasser op til dem – indtil de uundgåeligt skratter ned i et hav af ølkasser som i en omgang klodsmajor.

Ateca har lagt navn til Seats nye SUV, som allerede kan sole sig af at være vinder af AutoBest prisen 2017 for bedste nye bil under 20.000€, som kåres af motorjournalister fra 31 lande – i øvrigt skarpt forfulgt af Peugeot 3008, som også er en SUV.
Og det fortæller os så, at

SUV’er sælger som varmt brød over Europa for tiden
at det tydeligvis ikke er Danmark, de tager udgangspunkt i med de 20.000€. Her skal man nemlig ryste op med mindst 255.900kr (knap 35.000€)
at på trods af, at det er Seats første SUV, så må det være lykkedes ganske godt at låne teknologi fra VW Tiguan og Seat Leon.
Har Nissan Quashai fundet sin spanske overmand? Vi har kigget nærmere på den nye dreng i klassen for at få svaret.

Se vores anmeldelse af Seat Ateca Xcellence 2.0 TDI, 4X4 DSG.

2,0 TDI, Xcellence
Prøvekørt: Februar 2017
Pris: 568.000 kr
HK: 190
Km/l: 18,9
0-100 km/t: 7,5 sekunder

MotorDyr
UdstyrUdstyrskombinationer
DesignKun to års garanti

SsangYong

Relancering af SsangYong i Danmark

Så melder det koreanske 4-hjulstrækker og SUV-mærke sig klar i Danmark med hele fem modeller.

Læs mere

Sidst vi så til SsangYong var tilbage i nullerne, hvor et hul i skattelovgivningen gav os nogle store skrumler af biler ombygget med campingudstyr. Kvaliteten var dog langt fra imponerende. I mellemtiden er mærket blevet opkøbt af det indiske firma Mahindra & Mahindra, som har investeret stort i modernisering af bilerne, så de passer til det europæiske marked.

Særligt LUVi er tydeligvis flagsskibet. Det er en kompakt SUV i klasse med Suzuki Vitara og Mitsubishi ASX. Bilen introduceres med 5 års garanti eller 100.000 km, ligesom vi kender det fra Hyundai.

SsangYong kan købes fire steder indtil videre: Autohuset Køge A/S, Schou-Jensen Biler A/S i Herning, Lysen Biler A/S i Sorø og HK Automobiler A/S i Randers, men ambitionen er at blive landsdækkende.

Tag med Bilreview på tur i en LUVi Free, 1,6 diesel med 2WD.

1,6 e-XDI, Free
Prøvekørt: Juli 2016
Pris: 269.995 kr.
HK: 115
Km/l: 23,8
0-100 km/t:

KøreegenskaberPris
GarantiManglende avanceret sikkerhedsudstyr
PladsforholdIkke mulighed for navigation

Peugeot 308 2016

Løve på frierfødder

308’eren blev aldrig den succes som 307’eren var.

Læs mere

Derfor har Peugeot lavet en ny udgave, som også hedder 308, for nu vil man ikke længere tælle numrene op hver gang, men holde fast i 8-tallet. Bilen har fået en trykfølsom skærm og den er blevet 140 kg lettere med den nye EMP2-platform som også Citroen C4 har fået.

Bilreview har brugt en uges tid i selskab med den nye løve, og giver jer her historien om vores oplevelser på godt og ondt.

1,6 BlueHDI, Active
Prøvekørt: Juli 2016
Pris: 266.990 kroner
HK: 120
Km/l: 32,3
0-100 km/t: 9,7

MotorPris
UdsynManglende avanceret sikkerhedsudstyr
BagagerumKun to års garanti

Ford Focus 2015

Tag på forårstur til Sydsjælland

Kan du huske Ford Escort? Det var en af de mest solgte biler i hele verden fra 1968 – 2004, og den hedder faktisk stadig Escort i Kina.

Læs mere

På resten af planeten har vi dog siden 1998 vænnet os til at kalde efterfølgeren for Ford Focus.

Den tredie generation af Focus er netop kommet i en stærkt ansigtsløftet udgave og med masser af avanceret udstyr. Men det motorjournalisterne især hæfter sig ved, er bilens køreegenskaber. Og hvad er køreegenskaber så egentligt for noget? Ja, det er vel ganske enkelt oplevelsen af at køre bilen, som handler om motorens trækkræft, gearet, dæk- og vindstøj, men i høj grad også om det, som vi ofte omtaler som “undervognen” i vores videoer.

Og hvad er en god “undervogn” så? Ja nu skal du høre, det er et spørgsmål om affjedringsgeometri, støddæmpere, styrepræcision, særligt udarbejdede bøsninger, opdateret elektrisk servostyring og…

Nej nej stop! Hvad betyder det for mig?

En god undervogn betyder, at du kan føle dig mere sikker og tryg, fordi du har et godt vejgreb og en stabil vogn, når du skal dreje eller undvige uden at bilen begynder at slingre. Og det betyder, at du får en behagelig og glidende kørsel, når bilen kan absorbere ujævnheder i vejen. Men netop de to kvaliteter er svære at kombinere, og ofte vil du opleve, at en bil er mere til den ene eller anden side. Og her er det så, at bilanmelderne mener, at den nye Ford Focus er overraskende god til begge dele.

Nå, men lakridspiber er til for at blive spist og biler til for at blive kørt i, så lad os komme afsted ud i det danske forår i en nyudsprunget Ford Focus!

2.0 TDCi, Titanium
Prøvekørt: April 2015
Pris: 320.030,-
HK: 150
Km/l: 25
0-100 km/t: 8,8 sekunder

KøreegenskaberKun to års garanti
MotorerTalegenkendelsen kan ikke dansk
Masser af udstyr

Volvo V40 2014

Svensk skønhed

Kære seere,

Så klædes træerne snart i alskens smukke nuancer og bladene finder vej ind i bilerne, hvor de slet ikke hører hjemme.

Læs mere


Oppe i skovens land, i Göteborg, har Volvo lavet deres første hatchback i mange år i et imponerende flot design og med avanceret ny sikkerhedsteknologi. Vi taler her om Volvo V40.
Se med, når Bilreview indvier efterårs-sæssonen på en regnvejrsdag i september: Volvo V40 D2, Kinetic

1,6 D2, Kinetic
Prøvekørt: August 2014
Pris: 309.900 kroner
HK: 115
Km/l: 27
0-100 km/t: 12,3 sekunder

SikkerhedKun to års garanti
BrændstofsøkonomiDyr
Godt støjdæmpetBegrænset udsyn bagud