Ford Ka+ 2018

Fodboldbilen genopfundet

Kan I huske Ford Ka, den lille runde “fodbold-bil”? Den er udgået af sortimentet, og efterfølgeren Ford Ka+ har levet et stille liv i et par år i skyggen af den populære Fiesta.

Læs mere

Og det har også været lidt mærkeligt fra begyndelsen, for Ka+ er på størrelse med Fiesta’en, men var oprindeligt tiltænkt det sydamerikanske marked og er produceret i Indien efter nogle andre standarder end vi er vant til i Europa, bl.a. hvad sikkerhed angår.

Men nu har vi jo alle forelsket os i små cross-over biler, og Ford har nok tænkt, at den her Ka+ skal da være lidt højere, have det nye infotainment-system og en ny motor! Prisen i Danmark er ikke offentliggjort endnu, men forvent en meget skarp pris, der skal tage noget af kagen fra ikke mindst Peugeot 2008, som sælger rigtigt godt i den her klasse.

Se vores første indryk fra bilmessen i Geneve af den nye Ford Ka+

Ford Fiesta 2017

Gammel kærlighed ruster ikke

​​Fiesta er Fords bedst sælgende bil på verdensplan. Så når man skal forny udgaven fra 2008, er der meget på spil.

Læs mere

Udefra ligner den nye Fiesta da også mere en evolution end en revolution. Men indenfor er der virkelig sket noget. Kabinen er helt nydesignet i gode materialer, med en flot farveskærm og mulighed for B&O PLAY anlæg og glastag. Fiesta er også blevet 7 % bedre lyddæmpet og så kan man få alt i aktivt sikkerhedsudstyr, som den gamle manglede.

Og alt det kan man jo læse sig til, men det svarer ikke på det helt store spørgsmål: Hvordan kører den? Fiesta har nemlig altid haft en særlig plads i vores bilglade hjerter, fordi den er så sjov at køre.

Tag med Bilreview på tur i Ford Fiesta Titanium 1,0 Eco-Boost 125 HK og få svaret.

1,0 EcoBoost, Titanium
Prøvekørt: September 2017
Pris: 173.880 kr
HK: 125
Km/l: 23,3
0-100 km/t: 9,9 sekunder

Stærk motorAutomatisk nødbremse ikke standard
KøreegenskaberDyr
SjovKun 2 års garanti

Ford Focus 2015

Tag på forårstur til Sydsjælland

Kan du huske Ford Escort? Det var en af de mest solgte biler i hele verden fra 1968 – 2004, og den hedder faktisk stadig Escort i Kina.

Læs mere

På resten af planeten har vi dog siden 1998 vænnet os til at kalde efterfølgeren for Ford Focus.

Den tredie generation af Focus er netop kommet i en stærkt ansigtsløftet udgave og med masser af avanceret udstyr. Men det motorjournalisterne især hæfter sig ved, er bilens køreegenskaber. Og hvad er køreegenskaber så egentligt for noget? Ja, det er vel ganske enkelt oplevelsen af at køre bilen, som handler om motorens trækkræft, gearet, dæk- og vindstøj, men i høj grad også om det, som vi ofte omtaler som “undervognen” i vores videoer.

Og hvad er en god “undervogn” så? Ja nu skal du høre, det er et spørgsmål om affjedringsgeometri, støddæmpere, styrepræcision, særligt udarbejdede bøsninger, opdateret elektrisk servostyring og…

Nej nej stop! Hvad betyder det for mig?

En god undervogn betyder, at du kan føle dig mere sikker og tryg, fordi du har et godt vejgreb og en stabil vogn, når du skal dreje eller undvige uden at bilen begynder at slingre. Og det betyder, at du får en behagelig og glidende kørsel, når bilen kan absorbere ujævnheder i vejen. Men netop de to kvaliteter er svære at kombinere, og ofte vil du opleve, at en bil er mere til den ene eller anden side. Og her er det så, at bilanmelderne mener, at den nye Ford Focus er overraskende god til begge dele.

Nå, men lakridspiber er til for at blive spist og biler til for at blive kørt i, så lad os komme afsted ud i det danske forår i en nyudsprunget Ford Focus!

2.0 TDCi, Titanium
Prøvekørt: April 2015
Pris: 320.030,-
HK: 150
Km/l: 25
0-100 km/t: 8,8 sekunder

KøreegenskaberKun to års garanti
MotorerTalegenkendelsen kan ikke dansk
Masser af udstyr