Ford Ka+ 2018

Fodboldbilen genopfundet

Kan I huske Ford Ka, den lille runde “fodbold-bil”? Den er udgået af sortimentet, og efterfølgeren Ford Ka+ har levet et stille liv i et par år i skyggen af den populære Fiesta.

Læs mere

Og det har også været lidt mærkeligt fra begyndelsen, for Ka+ er på størrelse med Fiesta’en, men var oprindeligt tiltænkt det sydamerikanske marked og er produceret i Indien efter nogle andre standarder end vi er vant til i Europa, bl.a. hvad sikkerhed angår.

Men nu har vi jo alle forelsket os i små cross-over biler, og Ford har nok tænkt, at den her Ka+ skal da være lidt højere, have det nye infotainment-system og en ny motor! Prisen i Danmark er ikke offentliggjort endnu, men forvent en meget skarp pris, der skal tage noget af kagen fra ikke mindst Peugeot 2008, som sælger rigtigt godt i den her klasse.

Se vores første indryk fra bilmessen i Geneve af den nye Ford Ka+

Kia Picanto 2017

En lille rigtig bil

​Kia Picanto med den lille tigernæse har været en af vores favoritter siden den kom i anden generation tilbage i 2011.

Læs mere

Den er nemlig ikke bare pæn, men utrolig velkørende og på alle måder en “rigtig bil” på trods af sin lille størrelse. Siden har den fået et par facelifts i 2014 og 2015 med LED kørelys, flere airbags og mere økonomiske motorer. Men nu er det blevet tid til en helt ny tredie generation fra fabrikken i Sydkorea. Bilen er ny fra inderst til yderst med en ny undervogn, ændret styretøj og radarbaseret nødbremse, der virker helt op til topfart i alle udgaver. Og den fås stadig fra 95.000 kr. med 7 års garanti.

Se med når vi anmelder KIA Picanto 1.0 Advance

1,0 MPI, Advance
Prøvekørt: Juli 2017
Pris: 114.999,- kroner
HK: 67
Km/l: 25,6
0-100 km/t: 14,3 sekunder

KøreegenskaberMultimedieskærm ikke standard
Automatisk nødbremse standardIkke mulighed for andet sikkerhedsudstyr
7 års garantiMotor

VW high up! 2017

Up! på beatet

Danmarks mest solgte bil i flere år, mikrobilen VW up! er nærmest blevet en folkevogn i navnets oprindelige betydning.

Læs mere

Så det havde straks vores interesse, da Wolfsburg sidste år meldte ud, at der er et større facelift på vej med bl.a. en ny turbomotor og et nyt multimedieanlæg. Hvis vi nu skal være ærlige, og det skal vi jo, så var vi ikke særligt imponerede over forgængeren, som vi syntes havde en larmende motor og en for hård undervogn til den slags bil. Men nu er der gået fem år, og vi er klar til tilgivelse, hvis den nye imponerer mere.

Tag med på køretur en smuk januardag i vores “SAS-bemalede” test-eksemplar af en VW high up! 1,0 TSI​

1,0 TSI, High up!
Prøvekørt den: Januar 2017
Pris: 139.995,-
HK: 90
Km/l: 22,7
0-100 km/t: 9,9

MotorKun to års garanti
DesignDyr
UdsynMultimediesystem

Suzuki Celerio 2015

Hellere lille og vågen

Kan du huske bilen som skulle konkurrere med månedskortet til offentlig transport, Suzuki Alto? Nu er de kommet med afløseren.

Læs mere

Den er vokset, har fået en ny motor som bruger endnu mindre benzin, og den hedder Celerio. Prisen starter ved 79.990 kr. som alle bilmærkerne er blevet enige om at kunne sælge en mikrobil til.
Se Bilreviews test af Celerio her.

1,0 Dualjet, Club
Prøvekørt: Juni 2015
Pris: 99.990 kr
HK: 68
Km/l: 27,8
0-100 km/t: 13 sekunder

Plads på bagsædetBillig følelse i gearet
BrændstofsforbrugManglende mulighed for AEB
Meget udstyr for pengene

Renault Twingo 2014

Den lille frø

Da Patrick Le Quément tiltrådte sin stilling som designer hos Renault i slut-firserne fik han til opgave at designe en ikon-bil, der appellerede til andet, end blot transport.

Læs mere

Den skulle være super billig og måtte ikke konkurrere med Renaults eksisterende minibiler R5, SuperCinq og Clio.

Patrick var overbevist om, at bilen skulle have en åben og let kabine, hjulene godt ude i hjørnerne og udviklede det karakteristiske frø-agtige udseende, vi kender fra den første version.

I forbindelse med et internt opgør med mere konservative Renault-designere skulle Patrick have skrevet følgende til generaldirektøren Levy:

“The greatest risk is not to take any risks, and I ask you to vote for instinctive design against extinctive marketing”.
Levy svarede tilbage “I agree.”

Renault Twingo første generation

Twingo 1 blev en umiddelbar succes med rekordmange bestillinger allerede ved selve offentliggørelsen på bilmessen i Paris.

Bilreview har testet den nye 3. generation af Twingo for at se, hvordan Renault har forvaltet denne stolte arv. Se med her.

SCe 70 Stop & Start, Expression
Prøvekørt: November 2014
Pris: 102.400
HK: 70
Km/l: 23,8
0-100 km/t: 14,5 sekunder

Frisk anderledesBagsædeplads
Køreoplevelse i byenHøjt gulv
UdstyrKun to års garanti

Toyota Aygo, Citroën C1, Peugeot 108 2014

Giganternes kamp om den lille mand (m/k)

Kære seer,

Tre af de absolut mest solgte mikrobiler i Danmark rammer asfalten denne sommer i nyudviklede udgaver.

Læs mere

Der stilles i dag markant højere krav til brændstofforbrug, sikkerhed og udstyr end for blot fire år siden, og bilerne skal gerne skille sig ud med et smart nyt design. Men de må for alt i verden ikke koste en krone mere, end den gamle udgave.

Det har Toyota, Citroën og Peugeot fundet en interessant og fremsynet løsning på. Se hvilken i Bilreviews gruppeanmeldelse af Toyota Aygo, Citroën C1 og Peugeot 108.

God sommer!

1,0 VVT-i/VTi
Prøvekørt: Juli 2014
Pris: Fra 89.495/79.990 kroner
HK: 68
Km/l: 26,3
0-100 km/t: 14,3 sekunder

BagagepladsStøj
Styring og undervognIngen aktiv nødbremse
PersonaliseringsmulighederHaltende kvalitetsfornemmelse

Hyundai i10 2014

Hellere lille og vågen

Så er der en ny dreng i mikroklassen, Hyundai i10, som ser ud til at udfordre, hvad man kan få for pengene i denne klasse.

Læs mere

i10 er bygget på samme platform som Kia Picanto, og den er udviklet og bygget i Europa. i10 ser ved første øjekast mere rummelig ud end sine mange konkurrenter – ikke mindst VW Up og fætrene Seat Mii og Skoda Citigo, som har toppet salgslisterne længe. Den måtte bilreview-banden kigge lidt nærmere på.

Se med her.

1,25 benzin, Comfort
Prøvekørt den: 21/3 2014
Pris: 119.995,-
HK: 86
Km/l: 20,4
0-100 km/t: 12,3 sekunder

Godt udstyretStyring ikke hel præcis
LetkørtBrændstofsøkonomi
5 års garantiHar ikke start/stop