VW T-Cross 2019

VW’s nye Hit

Tilbage i de gode 80’erne med Kim Schumacher og Jørgen Klevin lavede vores nabo mod syd en særlig Hit-udgave af Polo’en. Det kunne de passende have kaldt den nye T-Cross, for det er en mini-SUV som er baseret på netop VW Polo – og den ser faktisk ud til at blive lidt af en Knüller selvom klassen er ved at være fyldt godt op med bl.a. Peugeot 2008, Renault Captur, Citroen C3 Aircross, Opel Mokka, Nissan Juke, Suzuki S-Cross, søsterbilerne Seat Arona og Skoda Kamiq, Mazda CX-3 og mange andre.

Læs mere

Der er i øvrigt indtil flere storebrødre i Volkswagens SUV-familie med T-Roc, Tiguan og Touareg, men Polo-størrelsen passer på mange måder godt til danskerne. Vi har vænnet os til at startprisen i den klasse skal være 199.990 kr., og det har tyskerne valgt at følge. Der følger faktisk avanceret sikkerhedsudstyr med allerede til den pris, så som en adaptiv fartpilot og en aktiv nødbremse som både virker forud og bagud. Men de fleste vil nok alligevel lande på en noget anden pris med de mange ting, man forventer af en moderne bil, og som skal tilkøbes i de mange udstyrspakker – bla. regnsensor, varme i sæderne, navigation, klimaanlæg, nøglefri betjening osv.

Indtil videre kan man vælge mellem den trecylindrede turbo-benzinmotor 1.0 TSI på enten 95 HK og manuel 5 trins gearkasse, en med 115 hk og enten manuel gearkasse med 6 trin eller automatisk dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin (DSG). T-Cross fås også med en dieselmotor på 1,6 liter med 95 hk og senere skulle det blive muligt at få den med en firecylindret benzinmotor på 1.5 liter med 150 hk. Det kan dog have lange udsigter, og der er ingen hybrid eller el-udgaver i sigte.

Nå, men hvor’n kører den så? Det var en smuk solskinsdag i det tidlige efterår da Bilreview stak af fra importøren i Brøndby i en splinterny VW T-Cross Life, 1.0 TSI 95 HK med 5 manuelle gear. Se med her, hvordan det gik.

Hyundai Kona Electric 2019

Så er der el-raket til folket

Kona EV ser ud til at være den bil, der reelt giver el-bilen et gennembrud i Danmark.

Læs mere

Rækkevidden er på knap 500 km efter den nye og mere realistiske målemetode og prisen er yderst rimelige 310.000 kr for udgaven med det store batteri og masser af udstyr. Du kommer fra 0-100 km/t på 7,6 sekunder og garantien varer i 5 år. Det er en pakke der sælger.

Men hvordan kører den så, sådan en moderne koreaner? Tag med drengene på sommerudflugt i en Hyundai Kona Electric, 64 kWh med 204 hk.

Renault Kadjar 2019

Lyder navnet Mozaffar ad-Din Shah Qajar bekendt?

Nå ikke? Men det er nok fordi Qajar staves Kadjar på fransk. Han var jo persisk konge – altså for det nuværende Iran. I år 1900 besøgte Hr. Kadjar Belgien, hvor han købte to renaultbiler.

Læs mere

Og det har Renault-Nissan-Mitsubishi alliancen fejret med en søsterbil til Nissan Qashqai. De to SUV-biler er bygget på den samme tekniske platform, men kommer med forskelligt udstyr og design.

Kadjar har netop fået en gevaldig ansigtsløftning her i foråret 2019 med en herlig 1.3 liters turbobenzinmotor, der fås med hhv. 140 HK eller 160 HK, LED lys hele vejen rundt, for ikke at tale om ordentlige kopholdere, og friskluftsdysser til bagsædet som den ellers kun 3 år gamle model manglede.

Så er du bare til højere biler med mere plads, så kig lige med her, når Bilreview tager på forårstur i det smukke Vestsjælland.

Mazda CX-5 2019

Opdateret Mazda CX-5

På en regnfuld dag i sidste uge var Bilreview ude og prøvekøre Mazdas store SUV, som er kommet til Danmark i en opdateret udgave i foråret 2019. Og det er der kommet en ekpres-anmeldelse ud af.

Læs mere

 

Følg med jeres anmeldere ind i en tør parkeringskælder i Høje Tåstrup og få et førstehåndsindtryk af Mazda CX-5, 2.0 Skyactive, 165 HK, Optimum.

Suzuki S-cross 2018

Op at køre i den nye Suzuki S-cross

Suzuki S-cross har fået nye motorer og udstyr. Men det første man lægger mærke til, er at den er højere end de fleste i cross-over klassen, hvilket giver en behagelig let indstigning og et godt udsyn. Og så er den stor af sin klasse!

Læs mere

Der er ikke kun god plads på forsæderne, men også til at passagerne på bagsædet, der kan brede sig og strække ben. Og bagagerummet er på hele 430 liter, hvilket vil vise sig praktisk i hverdagen. Det er svært ikke at blive imponeret, når den oveni købet er spækket med sikkerheds- og komfortudstyr, som du skal betale en del flere penge for hos konkurrenterne.
S-cross fås med to turbo-benzinmotorer, som Suzuki kalder Boosterjet, på hhv. 1,0 og 1,4 liter med 112 Hk og 140 Hk. Begge motorer passer godt til bilen og leverer en brændstoføkonomi på 16,7 til 17,5 Km/l, hvilket er pænt taget bilens størrelse i betragtning.

S-cross vil tiltale dem som gerne vil have meget plads og udstyr for pengene, og som kan leve med at multimedie-systemet som ikke er det mest brugervenlige, at bilen ikke har de skarpeste køreegenskaber eller lækreste materialer i kabinen.

Se Bilreviews ekspresanmeldelse af Suzuki S-cross Active, 1,4 Boosterjet.

BMW X2 2018

X2 < X1

Man må tro, at Bayerne har tømt karet med Hofbrau og ikke kan regne længere, for den nye X2 i BMW’s SUV-serie er mindre end X1, der før var den mindste!

Læs mere

Men hellere lille og vågen, som man siger – og fræk at se på, det er den. Det her er en livsstilsbil mere end det er en praktisk SUV. Tænk Mini som X1 jo var baseret på, og dermed også X2. BMW logoet er flyttet op på bagstolpen som i den gamle batmobil fra 1979’erne. Yeah, behøver vi sige mere?

Vores gæt er, at den kører fantastisk, og at der ikke er plads til ret mange ski eller børn, og at ejerne er fuldstændig ligeglade, for de har da en anden bil til den slags. Bilen bliver lanceret de her dage med avisannoncer og plakater på stort set alle busstoppesteder og gavle.

Priserne for en forhjulstrukken X2 med benzinmotor, 192 hk og gear med automatiske skift starter ved 485.234 kr.

Tag med Bilreview til lanceringen i Geneve.

Honda CR-V 2019

Nyt fra Schweiz om bjergbiler

Bilreview er lige landet fra Geneva International Motor Show i Schweiz og har tasken fuld af nyheder om nye produktionsmodeller som er på vej til Danmark.

Læs mere

Vi lægger ud med Honda CR-V, der kommer i en helt ny udgave sidst på året. Det er meget interessant, for CR-V er verdens bedst sælgende SUV og dermed en trend-sætter.

Mest overraskende vil CR-V ikke længere kunne fås med diesel-motor! Og netop dieseludgaverne har været de mest solgte modeller i vores del af verden. Sammen med Toyotas udmelding på bilmessen om, at man helt udfaser dieselbiler i porteføljen, så er det et kraftigt signal om, at japanerne har lyttet til de vesteuropæiske regeringers bekymring om luftforurening med diesel-partikler.

Den nye CR-V fås fra slutningen af 2018 i stedet med to nye motorer, en 1.5 VTEC turbo-motor med flot brændstofsøkonomi, og fra begyndelsen af 2019 kan vi se frem til en hybrid-udgave, hvor Hondas 2.0 VTEC motor kombineres med to elektriske motorer i et system Honda kalder intelligent Multi Model Drive (i-MMD). Begge udgaver kan fås med 4-hjulstræk.

I øvrigt så kan CR-V nu fås med 7 sæder, to nye 7 tommer skærme, og den er blevet lidt mere rummelig.

Se en kort video fra Geneva International Motor Show om den nye Honda CR-V.

Citroën C3 Aircross 2018

Så er der Citroën til hele familien

Hvis du har overvejet Renault Captur eller Peugeot 2008, så kig lige her.

Læs mere

Citroën har nemlig lanceret en seriøs konkurent til de to franske “petit” SUV’er – og navnet er “C3 Aircross”. Det er de runde firkanters fest, som vi kender det fra Citroëns designlinje de her år, og der er højere indstigning og en mere rummelig kabine, end vi ser det hos konkurrenterne i den her klasse. Og så er der styr på sikkerheden med den vigtige aktive nødbremse selv fra laveste udstyrsniveauer.

Er du mere til komfort end motorsport? Ja, så kig med, når Bilreview laver en ekpresanmeldelse af C3 Aircross.

MotorKøreegenskaber
PladsStyretøj
Udsyn

Seat Arona 2018

En bil af sin tid

Seat imponerer os disse år. Leon tog os med storm, Ateca var en konge, og nu kommer Arona som ballets dronning, klædt i rødt.

Læs mere

Den er baseret på den samme nye tekniske platform med det mundrette navn “MQB A0”, som også Seat Ibiza og VW Polo, Audi A1 og Skoda Fabia. Men Arona er hævet med 10 cm. Det er nemlig en mini-SUV. Og den koster 13.000 kr mere end Ibiza, hvilket umiddelbart virker som en rimelig merpris for en bil, der sikkert bliver nem at sælge igen. Den her klasse er nemlig som før nævnt på vej til at blive det nye sort. Nå, ja, og så er den kåret som årets bil i Danmark i 2018. 130 point fik den af de danske motorjournalister, og der var langt til andenpladsen med 99 point (Ford Fiesta).

Ja, så behøver vi vidst ikke mere introduktion. Se Bilreviews splinternye anmeldelse af Seat Arona, FR 1.5 TSI, 150 HK til 240.000 kr.

KøreegenskaberDyrt ekstraudstyr
MotorerKun to års garanti
Design

Hyundai Kona 2018

Vil du være min kona?

Bilreview har besluttet at kigge nærmere på den bølge af mini-SUV’er som skyller ind over Europa for tiden.

Læs mere

Det er mini-biler på steroider, 5 – 10 cm højere end normalt, og nu kan du både vælge karosseri-farve, tag-farve, interiør-farve og jeg skal komme efter dig. Nogle få af dem kan endda fås med 4-hjulstræk, kraftfulde motorer og automatisk dobbeltkoblingsgearkasse – den niche tilhører vores første testbil, Hyundai Kona, opkaldt efter en by på Hawaii øerne.

Tag med på en testkørsel fra Glostrup til Ballerup og få et førstehåndsindtryk i vores ekspres-anmeldelse af Hyundai Kona 1.0 T-GDi 120 HK til 220.000 kr.

PS: Der er 26 grader og en svag sydvestlig brise på 3 ms i Kona i dag. Åh forår, kom nu snart til os!

UdstyrStøjniveau
MotorBillig plastik
GarantiStyretøj