Nissan Leaf 2018

Vi vender et blad

Hvis du nogensinde har kørt i en el-bil, vil vi gætte på, at du er blevet bidt af følelsen – for det gør man.
Læs mere

Og du har sikkert tænkt, at sådan en skal du have, når rækkevidden bliver lang nok, og den passer til alle familiens gøremål.

Nissan kommer nu med en helt ny 2. generation af deres el-bil, Leaf. Prisen er uændret, men den har fået større batteri, hurtigere lader, kraftigere motor, mere plads og masser af nyt udstyr.

Er det mon nu, du skal have den el-bil?

Se Bilreviews anmeldelse af Nissan Leaf Tekna.

DriveNow 2018

DriveNow flytter ud af byen

Bybilskonceptet DriveNow har udvidet med 200 nye biler i København – og denne gang er det ikke el-biler, men benzinbilerne Mini Cooper og BMW 118i.

Læs mere

De har bedre plads og længere rækkevidde, så med udvidelsen kommer også nye timepakker og en månedspakke. Morten Jacobsen, chef for Mobility Services i DriveNow har modtaget mange henvendelser fra kunder som ønskede en 24 timers pakke. Den er nu tilgængelig.
“Det vi ser ift. bybiler/Free flow carsharing generelt i Europa er, at konceptet udvides og bliver mere og mere fleksibelt for kunderne, således at det bliver et reelt alternativ til at eje en bil. Derfor begynder det også at ”sluge” forbrug fra biludlejningsverden, og samtidigt også fra andre delebilskoncepter, så som GoMore og lignende” siger han.

Desuden så arbejder DriveNow på at finde en løsning som kan brede bybilskonceptet til Århus, Ålborg og Odense. “Konceptet Bybiler/Free flow carsharing, er som udgangspunkt et koncept, der kræver en rimelig høj befolkningstæthed for at kunne lave en fornuftig forretning. Dog, ligesom med pakkeløsningerne, bevæger produktet sig mere og mere over til også at kunne indeholde andre typer brugeradfærd, som evt. ikke kræver helt den samme mængder kunder til at få det til at løbe rundt. Vi tror derfor godt, at med et tilpasset produkt, at man vil kunne lave en mindre forretning i evt. nogle af de tre andre ”større” byer i Danmark, hvis det kan drives centralt fra, så man ikke skal bygge en helt ny organisation op i byen for at håndtere det”, siger Morten Jacobsen.

Se Bilreviews anmeldelse af DriveNows store udvidelse her.

VW Golf 2018

Das Auto

Her på Bilreview kan vi godt lide VW’s gamle slogan, Das Auto, for man skal lede længe efter et slogan, der udstråler så meget overlegenhed, selvtillid og samtidig nøgtern enkelthed.

Læs mere

Men efter Dieselgate-skandalen måtte brandet “re-vitaliseres” og Volfsburgerne fik hyret en række PR-firmaer, som formodentlig har brugt millioner af euro på at nå frem til det nye slogan, som nu er ved at blive rullet ud i etapper over hele verden. Kender du det? Det er meget… skal vi sige konservativt. Sloganet er “Volkswagen”. Suk! Der kan umuligt være nogen konkurrence i den PR-verden.

Nå, men Das Auto er et rammende navn for VW Golf – koncernens bedst sælgende bil, der har 7 generationer på CV’et, og som er solgt i mere end 29 millioner eksemplarer i hele verden. Golfen er det man i fagsprog kalder en “reference-bil”, altså en bil som definerer en hel klasse af biler, og som udgør en målestok, man måler alle andre biler op mod.

Nu er det bare, at konkurrenterne efterhånden laver virkeligt imponerende gode biler i den her klasse, eksempelvis Opel Astra, Ford Focus, Toyota Auris og Kia Ceed, så kan Golf’en stadig leve op til at være en målestoks-bil?

Se med når Bilreview tager seneste udgave af klassikkeren op til eksamen. Test af VW Golf 1,5 TSI EVO Bluemotion 130 hk.

Nissan Leaf 2018

Elektriske vinde

Nogen har været mere tøvende end andre, men var der et tema som for alvor slog igennem på årets Motor Show i Geneve, så var det elektricitet som drivmiddel.

Læs mere

Stort set alle bilmærker præsenterede rene el- eller hybrid-udgaver i deres forskellige modelserier. Ikke som koncept-biler eller special-udgaver, men som en standardmulighed i alt lige fra mikro-biler, i SUV’er, familie-, pendler- og luksus- og til sports-biler. Mazda er undtagelsen, der bekræfter reglen – her var ingen tale om KW, rækkevidde og ladetider. Mazdas ingeniører fortalte om en forfinet Skyactiv-X benzinmotor, mens Nissan på nabostanden kunne præsentere en helt ny generation af verdens mest solgte el-bil, nemlig Leaf, der har fået et nyt design, kan lades op hurtigere, har en kraftigere motor på 150 HK, og som nu kan køre 378 teoretiske kilometer på en opladning.

Leaf har desuden fået en masse nyt udstyr, bl.a. en meget omfattende sikkerhedspakke som standard. Den kommer til at koste fra 259.000 kr inkl. 2 års strøm, og den skulle komme til Danmark allerede her i foråret.

Se vores korte omtale af den nye Nissan Leaf på bilmessen.

Kia Ceed 2018

Så er der Ceed

Kia præsenterede på Geneva International Motor Show (marts 2018) den nye tredje generation af Ceed.

Læs mere

Lygterne har fået Kia’s nye “isterninge-design”, og stationcar udgaven får nu et 600 liter stort bagagerum, mod 395 liter i hatchback udgaven. Kia har desuden opdateret deres sikkerhedspakke med en fører-opmærksomhedsalarm.

Udover den kendte 1.4 MPi motor på 100 HK, så vil Ceed kunne fås med to turbo-motorer, en 1.0 liter T-GDI med 120 HK og en 1.4 T-GDi på 140 HK. Og så går Kia mod strømmen og tilbyder en helt nyudviklet dieselmotor, der fås i to udgaver med hhv. 115 HK og 136 HK.

Kia holder fast i den imponerende garanti på 7 år eller 100.000 km.

Vi forventer at se den nye Ceed hatchback på det danske marked til sommer, og stationcar udgaven hen mod slutningen af året.

Se en kort anmeldelse fra bilmessen af den nye Kia Ceed.

Hyundai Ioniq 2017

Miljørigtig og sikker pendlerbil

​​Og det udtales altså “aiånik” (sig det). Det er navnet på Hyundais nye trippelbil der både fås som el-bil, opladningshybrid eller almindelig hybrid.

Læs mere

Det er den sidstnævnte, der satses på i Danmark i første omgang. En stor C-klasse bil, der på papiret klarer over 29 km/l. og blot koster 300.000 for en pænt udstyret udgave eller fra 3795 mnd. på leasing.
Hvis ikke det er gået op for den sidste syvsover, så skal det her være sagt: Hold lige øje med det nye Japan, også kaldet Korea – for her overgår Hyundai og Kia simpelhen sig selv gang på gang for tiden med gennemførte biler af høj kvalitet, og det til attraktive priser med lang garanti. Ikke mindst Toyota, som jo har satset på hybridteknologien i mange år, må holde godt øje med halvøen.

Se vores test af Hyundai Ioniq 1,6 GDI Hybrid.

1,6 GDI Hybrid, Premium
Prøvekørt: Juni 2017
Pris: 339.995,-
HK: 105 (141)
Km/l: 29,4
0-100 km/t: 10,8 sekunder

BenzinøkonomiHovedhøjde på bagsædet
UdstyrTodelt bagrude
Garanti

Peugeot 308 2016

Løve på frierfødder

308’eren blev aldrig den succes som 307’eren var.

Læs mere

Derfor har Peugeot lavet en ny udgave, som også hedder 308, for nu vil man ikke længere tælle numrene op hver gang, men holde fast i 8-tallet. Bilen har fået en trykfølsom skærm og den er blevet 140 kg lettere med den nye EMP2-platform som også Citroen C4 har fået.

Bilreview har brugt en uges tid i selskab med den nye løve, og giver jer her historien om vores oplevelser på godt og ondt.

1,6 BlueHDI, Active
Prøvekørt: Juli 2016
Pris: 266.990 kroner
HK: 120
Km/l: 32,3
0-100 km/t: 9,7

MotorPris
UdsynManglende avanceret sikkerhedsudstyr
BagagerumKun to års garanti

Renault Megane 2016

Fransk flagskib melder sig ind i kampen

​​Redaktionen er altid spændt, når vi skal ud og teste nyheder fra ingeniørerne i Boulogne, hvor Renaults hovedsæde ligger.

Læs mere

Franskmændende har nemlig deres egne ideer og tør, på godt og ondt, at gå egne veje.

Familiebilen Megane har længe trængt til en opdatering for at følge med Skoda Octavia som blev årets bil i 2014 og Opel Astra som blev årets bil i 2016. Og det har den nu fået med et ny design af forpartiet, ny affjedring, en skærm i instrumenthuset og mulighed for nyt avanceret sikkerhedsudstyr.

Bilreview har kigget lidt nærmere på opgraderingen. Se med her: Renault Megane

1,2 TCe 130 , Zen
Prøvekørt: April 2016
Pris: 253.900 kr.
HK: 130
Km/l: 18,9
0-100 km/t: 10,6 sekunder

MotorBagsædeforhold
DesignVindstøj
MultimediesystemKun to års garanti

Kia Pro_Ceed 2016

Små forårsnyheder

Kia har sammen med Hyundai endeligt fået udviklet den vakse 3-cylindrede turbo-motor, som skal tage kampen op med de mange populære biler i Europa, som er baseret på netop sådan sag.

Læs mere

Det lille økonomiske kraftværk lanceres i den nye Kia Cee’d, og det er måske ikke så overraskende, for det er en voldsom populær bil, som de nu har produceret mere end 1 million af på den moderne fabrik i Slovakiet.
Kia holder fast i de 7 års garanti og har givet bilen en ordentlig forårsoprydning indendøre.

Tag med på tur i Kia Pro_Cee’d 1.0, 120 Hk

1,0 T-GDI, GT Line
Prøvekørt: Februar 2016
Pris: 246.105 kr
HK: 120
Km/l: 20,4
0-100 km/t: 11,1 sekunder

KøreegenskaberIkke Automatisk nødbremse
KvalitetDyrt sikkerhedsudstyr
Garanti

Opel Astra 2015

Teknik til folket

Kære seer,

Opels vigtigste bilmodel er netop landet i Danmark i en gennemgribende ny udgave.

Læs mere

Det er Astra vi taler om, og kun et par skruer skulle efter sigende være genbrugt fra forgængeren. Bilen har fået en ny platform og tabt sig mellem 130 og 200 kg. afhængig af model. Vi siger farvel til tredørsudgaven, og så er der til gengæld blevet plads til at udvikle nye motorer, og de mest avancerede matrix-lygter familieklassen endnu har set. Lygterne kører konstant med et kraftigt hvidt fjernlys og indstiller sig gradvist i forhold til modkørende, så de ikke blænder. Og så er Opel Astra netop blevet 5.000 – 20.000 kr. billigere efter regeringens afgiftnedsættelse.

Bilreview har gravet dette nye flagskib ud af en snebunke i Virum og kørt rundt i det Sjællandske snevejr for at kigge lidt nærmere på sagerne.

Tag med på tur her.

1,0 ECOTEC, Enjoy
Prøvekørt: November 2015
Pris: 253.890,-
HK: 105
Km/l: 23,3
0-100 km/t: 11,2 sekunder

MotorKun to års garanti
UdstyrBagagerum
KøreoplevelseFralægningsplads