Honda CR-V 2019

Nyt fra Schweiz om bjergbiler

Bilreview er lige landet fra Geneva International Motor Show i Schweiz og har tasken fuld af nyheder om nye produktionsmodeller som er på vej til Danmark.

Læs mere

Vi lægger ud med Honda CR-V, der kommer i en helt ny udgave sidst på året. Det er meget interessant, for CR-V er verdens bedst sælgende SUV og dermed en trend-sætter.

Mest overraskende vil CR-V ikke længere kunne fås med diesel-motor! Og netop dieseludgaverne har været de mest solgte modeller i vores del af verden. Sammen med Toyotas udmelding på bilmessen om, at man helt udfaser dieselbiler i porteføljen, så er det et kraftigt signal om, at japanerne har lyttet til de vesteuropæiske regeringers bekymring om luftforurening med diesel-partikler.

Den nye CR-V fås fra slutningen af 2018 i stedet med to nye motorer, en 1.5 VTEC turbo-motor med flot brændstofsøkonomi, og fra begyndelsen af 2019 kan vi se frem til en hybrid-udgave, hvor Hondas 2.0 VTEC motor kombineres med to elektriske motorer i et system Honda kalder intelligent Multi Model Drive (i-MMD). Begge udgaver kan fås med 4-hjulstræk.

I øvrigt så kan CR-V nu fås med 7 sæder, to nye 7 tommer skærme, og den er blevet lidt mere rummelig.

Se en kort video fra Geneva International Motor Show om den nye Honda CR-V.

Hyundai Ioniq 2017

Miljørigtig og sikker pendlerbil

​​Og det udtales altså “aiånik” (sig det). Det er navnet på Hyundais nye trippelbil der både fås som el-bil, opladningshybrid eller almindelig hybrid.

Læs mere

Det er den sidstnævnte, der satses på i Danmark i første omgang. En stor C-klasse bil, der på papiret klarer over 29 km/l. og blot koster 300.000 for en pænt udstyret udgave eller fra 3795 mnd. på leasing.
Hvis ikke det er gået op for den sidste syvsover, så skal det her være sagt: Hold lige øje med det nye Japan, også kaldet Korea – for her overgår Hyundai og Kia simpelhen sig selv gang på gang for tiden med gennemførte biler af høj kvalitet, og det til attraktive priser med lang garanti. Ikke mindst Toyota, som jo har satset på hybridteknologien i mange år, må holde godt øje med halvøen.

Se vores test af Hyundai Ioniq 1,6 GDI Hybrid.

1,6 GDI Hybrid, Premium
Prøvekørt: Juni 2017
Pris: 339.995,-
HK: 105 (141)
Km/l: 29,4
0-100 km/t: 10,8 sekunder

BenzinøkonomiHovedhøjde på bagsædet
UdstyrTodelt bagrude
Garanti

Kia Niro 2017

Gadekryds gør sig til

Hybridbiler sælger som varmt brød – altså primært de der Toyota’er som kører på en blanding af strøm og benzin. Hov, det gør crossovere også. Vi skal da lave sådan en blanding har de tænkt hos Kia. Og således er en ny biltype opstået.

Læs mere

Men hvordan håndterer koreanerne en teknologi som Japanerne har forfinet i årtier? Var det måske lige friskt nok? Kia har nemlig investeret massivt i at overbevise os europæere om, at de godt kan lave biler der kan måle sig med eksempelvis Opel og VW i kvalitet. Hver gang – og det med lang garanti.

Tag med Bilreview på sommertur i den nyeste teknologiske opkobling, Kia Niro 1.6 GDI Hybrid Comfort, og få svaret.

1,6 GDI, Comfort DCT
Prøvekørt: Maj 2017
Pris: 319.563 kr
HK: 141
Km/l: 26,3
0-100 km/t: 11,5 sekunder

SikkerhedsudstyrNakkestøtter
HybridteknologiManglende ekstraudstyr
Garanti

Suzuki Baleno 2016

Ude på ballade?

​​Baleno hedder Suzukis nye lille familiebil, der overrasker med masser af benplads til bagsædefolket og ny teknologi, som vi normalt ikke ser i den her klasse.

Læs mere

Hvad siger du for eksempel til automatisk nødbremse, læderrat, klimaanlæg, alufælge og radarbaseret fartpilot allerede i modellen fra 140.000 kr. med 3 års garanti/100.000 km.?
Det må efter Bilreviews mening gerne sætte gang i gaden af bilmærker, der tilbyder ligegyldige kromdetaljer og lange dyre afkrydsningslister, før man har en sikker og moderne bil.

Nå, men hvor’n kører den så, og hvad er der galt til den pris? Det satte Bilreview sig for at finde ud af.

Tag med drengene på tur ud i nogle af de sidste sommerdage og oplev Suzuki Baleno 1,2 Dualjet SHVS Exclusive.

1,2 Dualjet SHVS, Exclusive
Prøvekørt: August 2016
Pris: 164.990 kr
HK: 90
Km/l: 25
0-100 km/t: 12,3 sekunder

PrisMotor
SikkerhedPlastikkvalitet
Bagsædeplads

Toyota Auris 2015

Bred og selvsikker

Nej ikke dig, vi taler om den anden udgave af Toyota Auris, afløseren for verdens hidtil mest solgte bil, Toyota Corolla, som nåede at sælge 32 millioner over hele verden.

Læs mere

Allerede for 17 år siden gik Toyota igang med hybrid-teknologien, som skulle bruges i afløseren for Corolla, og Toyota kan den dag i dag tilbyde gennemarbejdede hybrid-versioner af de fleste Toyota og Lexus modeller. Noget ingen anden bilproducent kan hamle op med.

Vi skal selvfølgelig prøve hybrid-udgaven, der findes i to udgaver med en pris, der starter ved 313.000 kr. for den billigste. Og det lyder jo umiddelbart ikke særligt billigt, men det skal ses i lyset af, at begge udgaver har CVT-gear, yder 136 HK og har et officielt benzinforbrug på 27 km/l! Noget ingen anden benzinbil på markedet kan bryste sig af.

Det tænkte Bilreviews friske rapportere da nok lige, at de skulle undersøge lidt nærmere.

1.8 Hybrid e-CVT, H2 Premium
Prøvekørt: April 2015
Pris: 312.990,-
HK: 136
Km/l: 27
0-100 km/t: 10,9 sekunder

KvalitetPris
Perfekt integration mellem el og benzinManglende sikkerhedsudstyr (kommer sommer 2015)
BrugervenligKabinedesign